I foråret 2016 udkom Poul Nielsons rapport Arbejdsliv i Norden – udfordringer og forslag. Rapporten er en strategisk gennemlysning af det nordiske arbejdslivet og den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Rapporten lægger sig tæt op af Socialdemokraterne i Nordisk Råds syn på de udfordringer Norden står ovenfor, ikke mindst hvad gælder Livslang læring og øget fokus på voksen- og efteruddannelse.

Livslang læring

Globalisering, teknologiudvikling og digitalisering er blot tre begreber i en omverden, der karakteriseres ved sin globale udstrækning og sin hastige forandring. En forandring som skaber øget kompleksitet, hvor kompleksitet håndteres ved hjælp af viden og viden skabes ved hjælp af læring.

Begrebet Livslang læring forstås som læring i et bredere perspektiv end skolegang, hvor der skelnes mellem indlæring og læring. Livslang læring som politisk strategi, er et redskab til at skabe bedre samfund og øge ligheden ved at mindske de uddannelsesmæssige forskelle og understøtte det enkelte menneskes mulighed til at tilpasse og tilkoble sig samfundsmæssige forandringer.

Uddannelse

En af demokratiets hjørnestene er uddannelse. Uddannelse kan ikke længere blot henvises til en bestemt livsfase i barne- og ungdomsårene, men til fortsat læring gennem hele livet. Samfundets krav om fleksibilitet og omstilling kræver, at hvert enkelt menneske løbende må tilegne sig kompetencer gennem hele livet og kræver at vi arbejder på andre måder end før.

I dag er voksne sikret adgang til læring og kompetenceudvidelse gennem de formelle uddannelsessystemer, gennem læring på arbejdspladserne og gennem læring i folkeoplysningen. Socialdemokraterne i Nordisk Råd mener det er en grundlæggende samfundsopgave at give befolkningen i Norden de bedste muligheder for at imødekomme samfundsudviklingens kompleksitet.

Gruppen støtter derfor Poul Nielsons forslag om indførelse af obligatorisk voksen- og efteruddannelse. En øget indsats på området vil skabe større lighed i samfundet og dermed sikre Nordens konkurrencekraft i fremtiden.

Den socialdemokratiske gruppen foreslår at

Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd,

at arbejde for at de nordiske regeringer tilslutter sig princippet om indførelsen af voksen- og efteruddannelse

Nordisk Råd rekommanderer de nordiske landes regeringer,

at opprioritere voksen- og efteruddannelse som en mere systematisk og integreret del af arbejdslivet for alle lønmodtagere i Norden og sætte uddannelserne i system i samarbejde med arbejdsmarkedets parter

Her kan du følge sagen på Nordisk Råds hjemmeside:

http://www.norden.org/da/nordisk-raad/sager-og-dokumenter/a-1722-vaekst/

Følg Socialdemokraterne i Nordisk Råd:

https://www.facebook.com/s.nordisk

https://twitter.com/SocNR