Tilbage i november 2011 igangsatte de nordiske statsministre en særlig prioriteret satsning, som de kaldte ”Grøn vækst”.

Inden for otte udvalgte områder ville man undersøge mulighederne for, at Norden kunne udvikle sin førerposition i samspillet mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. Det gjaldt eksempelvis bioøkonomi og bioraffinaderier, uddannelse og forskning, byggesektoren og affaldshåndtering.

Nu vil Socialdemokraterne i Nordisk Råd vide, hvor langt man er med de anbefalinger og forslag, som satsningen førte med sig. Derfor har gruppen stillet et skriftligt spørgsmål om det til Nordisk Ministerråd.

I sommeren 2015 kom regeringerne nemlig med en status over projekterne og initiativerne inden for de otte områder. Her stod det klart, at ”programmets resultater peger på et stort potentiale for at forbedre ressourceeffektiviteten i Norden, reducere udledningen af drivhusgasser og skabe nye arbejdspladser i regionen”.

Anbefalinger om bioøkonomi og masteruddannelser skal realiseres
Nogle af indsatserne fra programmet har haft karakter af reelle pilotprojekter, som eksempelvis Nordisk Klimadag 2014, mens andre har haft karakter af udredninger eller undersøgelser med konkrete forslag eller anbefalinger. Det er disse anbefalinger, som Socialdemokraterne interesserer sig for, for hvis de skal gøre gavn, kræver det, at regeringerne i de nordiske lande fører dem ud i livet og laver en konkret implementering.

Det gælder eksempelvis arbejdet med nordiske testcentre for grønne løsninger. Her var resultatet en række policy-anbefalinger om etableringen af et nordisk samarbejde omkring bioraffinaderier, så Norden kunne blive frontløber på bioøkonomien og biogasudvinding. Et andet forslag er etableringen af en ny, nordisk masteruddannelse i grøn vækst. Hvis begge gode forslag skal realiseres og gøre gavn, kræver det jo, at nogen tager teten og gør dem til virkelighed.

Du kan læse hele spørgsmålet fra Socialdemokraterne i Nordisk Råd på linket her.